For at producere nok mad både i Danmark og i alle andre lande rundt om i verden er det nødvendigt enten at bruge store landområder på landbrug eller importere mad fra andre lande – typisk begge dele. Der er storbyer i mange lande, som har nok højhuse og generelt store bygninger til at have plads til flere mennesker end der er i hele Danmark. I Manila bor der 70000 mennesker per kvadratkilometer. Hvis alle i Danmark boede så tæt ville vi ikke behøve mere end 80 kvadratkilometer til boliger for hele befolkningen – det svarer til et område, der er otte kilometer bredt og ti kilometer langt. For at alle de mennesker kan overleve kører der hundrede hvis ikke tusinde af lastbiler ind og ud af byen hver dag med mad og drikke. Under de rette forhold behøver der ikke blive transporteret vand ind i byen, men mad er der bestemt brug for. Det er dog ved at ændre sig, da der er flere og flere firmaer, der gør brug af vertikalt landbrug eller på engelsk vertical farming.
Vertikalt landbrug handler i bund og grund om at gro planter i etager i stedet for bare at plante dem side om side. På den måde har man ikke brug for særlig meget land, hvilket jo er noget vi er ved at have udbrugt. Der er sågar nogle, der bruger millioner på at bygge så de kan bo på vandet, blandt andet fordi vi mere eller mindre har brugt hele resten af Jordens overflade. Det er endnu et eksempel på et sted, hvor de nye former for landbrug kan bruges og endda er nødvendige.
Der er mange fordele og ulemper ved den her nye måde at gro grøntsager og så videre. Ulemperne har dog generelt en tilhørende fordel. Der er for eksempel ikke sollys til alle planterne, hvilket betyder at vi bliver nødt til at bruge lamper til at give planterne det lys, de har brug for. Lamper er ikke specielt effektive til den slags, men der bliver arbejdet på det punkt og det ser lyst ud. En af fordelene ved at bruge lamper er, at vi bedre kan styre præcis hvor meget lys vi giver planterne og hvornår. På den måde kan vi gro mere og hurtigere end i normalt landbrug, og fordi det kun er nogle bestemte farver lys der er brug for kan vi gøre det mere effektivt.
Der er designet flere bygninger til beboelse som også har indbygget vertikalt landbrug. Det er dog ikke udbredt endnu, men bygninger dedikeret udelukkende til den her slags landbrug ser stadig stigende popularitet. De er især de steder i verden, der er mange mennesker men lidt plads, hvor de eksperimenterer med den nye landbrug. Singapore er et fremragende eksempel på sådan et sted, og de er et af de førende lande indenfor vertikalt landbrug.