RKI

Guide: Alt du skal vide om RKI

Denmark

Står du i registreret i RKI, kan det have konsekvenser for dig økonomisk. RKI(nu Experian) er et register for dårlige betalere – altså folk der ikke har betalt sine regninger og modtager mere end 3 rykkere. Står du i RKI, vil det blive svært for dig at låne penge, og låner du penge, vil du skulle betale højere renter og gebyrer. Her i artiklen går vi mere i dybden med RKI.

 

Sådan havner du i RKI

For at kunne ende i RKI, er der en række forskellige kriterier, der skal være opfyldt. Alle rykkere skal være skriftlige, og du skal have fået 3 rykkere på den samme gæld, før du kan blive meldt til RKI. De 2 første rykkere du modtager, må ikke nævne noget om RKI. Hvis du har gæld til det offentlige, skal det beløb du skylder være på mere end 7.500 kroner. Er det under det, kan du ikke blive indberettet som dårlig betaler. Det er kun personer over 18 år, der kan stå i RKI.

 

Sådan kommer du ud af RKI igen

For at kunne komme ud af RKI, skal du have betalt din gæld ud, eller der skal være gået mere end 5 år. Venter du mere end 5 år, udløber din gæld ikke. Den bliver blot fjernet fra RKI. Selvom du har mere gæld, er det nødvendigvis ikke alt din gæld, der står registreret i RKI. Du kan sagtens have gæld, der ikke er registreret i RKI. For at finde ud af, hvilken af din gæld der står i RKI, kan du kontakte dem.

 

Læg en plan og få økonomien på ret kurs

En af de vigtigste ting du skal gøre, inden du skal ud af RKI er at skabe et overblik over din økonomi. Der er to ting, du skal gøre. Du skal først og fremmest finde ud af, hvor meget gæld du har, samt hvad dine lånevilkår er. Find også ud af hvilken af din gæld, der står i RKI. Dernæst skal du finde ud af, hvor mange du har at betale din gæld af med. Få et overblik over alle dine udgifter og indtægter og find dit rådighedsbeløb. Har du problemer med at lægge et budget, kan det være en god idé at få hjælp af en ven eller en økonomisk rådgiver.

 

Hvilke konsekvenser har RKI?

Står du registreret i RKI, kan det blive svært for dig at indgå købsaftaler med firmaer, hvor du skal købe ting på kredit, eller hvor du skal betale løbende. Det vil for eksempel være meget svært for dig at låne trods RKI. Det er nemlig de færreste låneudbydere, der tilbyder lån trods RKI til sine kunder. Selvom få låneudbydere tilbyder lån til folk i RKI, er det ikke en god idé at låne flere penge, før man har betalt sin gæld ud. Står du i RKI vil lånet nemlig have en højere rente og højere gebyrer. De vurderer det ganske enkelt som værende en for høj risiko. Der kan også komme problemer i forhold til at få et mobilabonnement.