Kender du det der med, at man har et spørgsmål man egentligt tror er ret simpelt. Men når nogen så giver én et svar, så åbner det bare 10 nye spørgsmål? Og sådan fortsætter man nærmest i en uendelighed. Det skete for mig, og det er motivationen for at jeg har skrevet denne artikel, og grunden til der nu står nogle flotte havemøbler ude i min baghave.
Det hele startede med, at jeg havde haft et par virkeligt hårde måneder på arbejdet. Jeg er ellers virkeligt glad for mig job, og har nogle fantastiske kolleger. Jeg elsker de daglige udfordringer, og at der ikke er to dage der er ens. Men der var bare kommet et væld af ordrer ind lige pludseligt, og kombineret med et IT system der ikke helt kunne følge med, var der bare rigtigt meget at lave og ingen tid til at gøre det i.
Så jeg var stresset, og det begyndte at kunne mærkes af folk omkring mig. Jeg havde ikke længere den store tålmodighed, som jeg ellers så tit bliver rost for. Jeg blev hurtigt træt af diskussioner derhjemme, og var ikke helt fair over for min kone og mine børn nogle gange. De kendte dog heldigvis min situation, og gjorde hvad de kunne for at hjælpe mig igennem: selvfølgelig ikke uden at prikke lidt til, at min opførsel ikke var helt god. Så jeg spurgte min gode ven Hannibal, hvad i alverden jeg skulle gøre. Arbejdsmængden ville helt naturligt falde to måneder senere, så der var ikke planer om at ændre på det helt store – hverken i administrationen eller IT systemet. Så der var to hårde måneder i vente, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle klare det, uden helt at miste besindelsen.
Hannibal sagde, at jeg skulle tage at få mig nogle havemøbler. Jeg måbede da han sagde det. Hvad i alverden mente han med det? Hvordan skulle havemøbler gøre mig mere effektiv på arbejdet? Hvorfor snakker han om møbler, når jeg snakker om stress? Som du kan se, var svaret på ét spørgsmål allerede blevet til rigtigt mange flere spørgsmål. Men Hannibal er en tålmodig mand, og han grinede bare af min forvirring (hvilket jeg ikke tog helt pænt – jeg havde trods alt kort lunte allerede!). Men han forklarede mig, at vi typisk ikke har mere travlt, end at vi stadig har nok med timer i dagen. Den virkelige grund til stress er, at vi ikke tror vi har tid nok, og derfor glemmer at slappe af. Hvis jeg smed nogle lækre havemøbler ud i baghaven, så ville de hver morgen kunne minde mig om, at tage 10 minutter til mig selv.
Skeptisk som jeg er, tog jeg alligevel rådet til mig, og prøvede det. Det gjorde en enorm forskel. Det viste sig, at jeg havde tid nok, og sagtens kunne finde 10 minutter til at lave ingenting. De 10 minutter var endda givet rigtigt godt ud, fordi de gav mig perspektiv og muligheden for at tage et skridt tilbage, og holde overblikket i den pressede tid.